lørdag den 5. maj 2012

Visum til Danmark for en Thai i Thailand - tips

Mange danskere blander en masse regler og begreber sammen, når de kender en Thai, der skal til Danmark, og derved har brug for et visum til Danmark til ham eller hende.

Turistvisum til Danmark

Ofte kaldes det for et turist-visum, men det er ukorrekt. Et turist-visum kan udstedes til en person, der ikke kender nogen i Danmark, altså til en turist. Her skal personen dokumentere, at han eller ofte hun har penge nok til rejse og har et hotelværelse. Desuden skal det virke logisk – det er ikke logisk, hvis en thai-kvinde uden arbejde ønsker at tage på ferie i Danmark. Det er heller ikke logisk, hvis hun ikke tjener ret meget. Desuden er det ikke altid logisk, hvis hun rejser alene.

Dog kender jeg til Thai-piger, der har rejst alene til Schengen, herunder Danmark, på turistvisum. Hvis forældrene har gode indtægter, så er det for eksempel en fordel, og så skal hun gerne have et rimeligt godt arbejde eller lignende.

Besøgsvisum til Danmark

Det er så ikke løsningen for de fleste thaiere, der ønsker visum til Danmark, da de ofte kender en i Danmark, og i så fald taler vi om besøgs-visum, hvilken kan udstedes til familie og venner, herunder en kærester eller en forlovet.

Det bliver vanskeligere og vanskeligere med besøgsvisum til venner og slægtninge langt ude i familien. Måske er årsagen, at det virker underligt, hvis en niece ønsker at besøge sin moster/faster i Danmark i 90 dage. Eller en eller anden gammel veninde. Årsagen er, at det kan tænkes, at der er et andet motiv med besøget end et 90 dages hyggebesøg.

Uaftet om der søges turistvisum eller besøgsvisum til en eller anden bekendt eller et medlem langt ud i familien, kan der gives afslag til en ansøger, hvis tilknytningen til Thailand er svag - og et barn gør ikke tilknytningen til Thailand stærkere.

Visum til Danmark for en kæreste eller kone

Det er naturligvis anderledes med et visum til Danmark for en kone (ægtefælle), et barn eller en forældre, da man normalt ikke kan nægte familiemedlemmer at se og besøge hinanden.

Det er også anderledes med en kæreste, forlovet eller landsbygift (ofte kaldet munkebryllup) kvinde, fordi visumpraksis siger, at: ”kærester som udgangspunkt kan meddeles visum på trods af en svag tilknytning til hjemlandet, da risikoen for, at ansøgeren vil søge om opholdstilladelse i disse tilfælde, knytter sig til familiesammenføringsreglerne.” Risikoen, for der søges familiesammenføring, er altså ikke et problem.

Dog skal man være ægte kærester og ikke blot internet-kærester. Det er heller ikke sikkert, at det er holdbart, hvis man kun har mødt og kendt hinanden i tre dage. Hvis I omgås sandheden eller ligefrem svindler med ansøgningen, kan ansøgeren få forbud mod indrejse - desuden er det kriminelt.

Der findes oplysninger på Thai under: วีซ่าในกลุ่มประเทศเชงเก้น.

Læs om mere på: hjælp med Visum til Danmark

Bemærk, at Robert Kronberg ikke længere underviser i dansk i Bangkok, og der er aktuelt ikke planer om at genoptage danskundervisning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi er glade for enhver kommentar, både positive og negative, men dit indlæg bliver naturligvis evalueret, før det bliver udgivet, hvilket kan tage et par dage.