Kommentar til nye pointsystem for familiesammenføring, der er i høring

Jeg tror, uanset hvordan man vender og drejer det formentlig nye pointsystem for familiesammenføring, der nu er i høring, at de fleste thaiere vil få et problem med enten det ene eller det andet. Det gæler også laoter osv.

Problemerne er, sådan som vi ser det:

De fleste danskere, der familiesammenføres med en Thai, bor i ikke-belastede områder, så her er 20 point, og der kan ikke hentes mere end max 20 point fra "øvrige point".

Så er der tre løsninger på at opnå de sidste point, og her er det paradoksale og meget uforståelige:

1) Fx en bachelor-grad eller højere, hvilket jeg ikke forstår, da de fleste universitetsuddannelser i Thailand svarer til 10-klasse i Danmark, men de færreste thaiere har en bachelor, ligesom heller ikke alle danskere har sådan en uddannelse.

2) Eller dansk eller engelsk på C1-niveau, der vel er noget i retning af gymnasieniveau. Selv veluddannede thaiere kan slet ikke nå det niveau på engelsk, og at tage sådan et danskkursus i Thailand, herunder hos os, vil være voldsomt dyrt og længerevarende.

C1 defineres således: "Kan forstå og gennemskue et bredt udvalg af længere, krævende tekster. Kan udtrykke sig flydende og spontant uden alt for synligt at lede efter ordene. Kan bruge sproget effektivt og nuanceret i såvel sociale, som studiemæssige og professionelle sammenhænge. Kan udtrykke sig klart og velstruktureret om komplekse emner, samt benytte sproglige redskaber, der sikrer sammenhæng og overblik i det han/hun vil udtrykke."

3) Eller 2 1/2 års arbejde ud af 3 år, og her går det først galt:

Størsteparten af alle thaiere er ikke registreret af "systemet", så her kan de kun få en lap papir fra arbejdsgiver på, at de har været ansat, men det accepteres vel ikke i Udlændingeservice, og hvis det gør, så kan man bare få et eller andet lille firma til at lave dette papir.

Fleksibilitet fra Udlændingeservice vil altså paradoksalt nok kunne føre til bedrageri fra visse thaiere, og manglende fleksibilitet vil derimod afvise folk, der reelt har arbejdet i 2 1/2 år.

Og hvis de har arbejde, så vil de ofte besøge deres kæreste og senere ægtefælle i 3 måneder, og derpå være i Thailand i 3 måneder, for derpå igen at besøge Danmark. Dette vil naturligvis også ødelægge deres mulighed for at nå 2 1/2 års arbejde. Omvendt vil manglede besøg formentlig svække tilknytningskravet.

På den anden side kan det hævdes, at de blot kan være i Danmark et par uger ad gangen, men det er næppe realistisk, at man kun er sammen med sin ægtefælle eller kommende ægtefælle nogle uger hver år.

Hvis de har været ansat under ordentlige forhold i en officielt registreret virksomhed, så indberettes de til skattevæsenet, men ingen thai gemmer sin lønseddel. Og i mange virksomheder gives slet ikke lønsedler, hvis de ikke beder om dem til fx en låneansøgning. Og ansat under ordentlige forhold eller ej, så er det kun omkring 8 millioner thaiere ud af 65, der er pligtig til at lave selvangivelse. Så ansat korrekt eller ej gør stort set ingen forskel, og så er vi tilbage til punkt 1, at man blot kan give en medarbejder en bekræftelse på ansættelse eller tidligere ansættelse.

Dertil kommer, hvilket jeg slet ikke kan forstå, at kun arbejdende eller uddannede mennesker bidrager til samfundet. Hvorfor mener man, at folk, der ikke arbejder og ikke belaster systemt, ikke har værdi for samfundet? Der er i øvrigt ingen socialhjælp i Thailand, så hvis man ikke arbejder, så belaster man jo ingen, udover sin egen familie.

Dog betyder dette ikke, at man ikke bidrager til husholdningen med andre ydelser, der kan have stor eller større værdi for husholdningen, herunder fx børnepasning. Hvorfor har det ikke værdi, at man passer familiens børn, men det har derimod værdi, hvis man arbejder som dagplejemor? Jeg kan ikke se forskellen. En dansk dagplejemor har jo også blot få børn og sikkert samme antal som i en typisk thailands husholdning.

Det hænger bare ikke sammen.

Hilsen,
Robert Kronberg
PIRO Consulting Group
Thailand

Læs om bistand på: www.consularservices.asia/da