torsdag den 11. november 2010

Opfordrer til at søge familiesammenføring nu - Aftale om Finanslov 2011

DR skriver, at flere organisationer opfordrer folk med en udenlandsk ægtefælle (herunder en kone i/fra Thailand) til at søge familiesammenføring nu.

Dette må samtidig være en opfordring til thai-danske kærestepar om at blive gift nu og søge familiesammenføring snarest - dog bør man have solid dokumentation for, at man har kendt hinanden i et vist tidsrum.

DR skriver videre, at "danskere med udenlandske ægtefæller skal straks sende deres ansøgning, hvis de vil undgå de nye og strammere regler for familiesammenføring.

Sådan lyder opfordringen fra flere af de organisationer, der rådgiver om familiesammenføring, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten, [...]

Baseret på de sager, som Leif Randeris kender, forventer han, at 95 procent vil få afslag på familiesammenføring efter de nye regler."

Dog skal det lige pointeres, at man ikke undgår den nye indvandringsprøve (også kaldet sprogtesten), da den starter mandag den 15. november 2010, skriver DR videre.

Link til DR: Opfordrer til at søge familiesammenføring nu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi er glade for enhver kommentar, både positive og negative, men dit indlæg bliver naturligvis evalueret, før det bliver udgivet, hvilket kan tage et par dage.